Åben anonym forældrerådgivning

Forældrerollen kan være vanskelig, og familielivet kan give bekymringer og problemer. Alle forældre kan derfor have behov for råd og vejledning. For mange forældre er det rart at tale med en om nogle af de bekymringer, man tumler med.

I den åbne anonyme forældrerådgivning kan du som forælder drøfte nogle af de problemer, du oplever i forhold til børnene. Vi rådgiver dig om, hvad du kan gøre for at bedre din families trivsel.

Du kan hurtigt få en tid i rådgivningen. Ring på 3050 8625 om mandagen kl. 9.00-10.00.